Generalforsamling i Enhedslisten København
ORDINÆR GENERALFORSAMLING I ENHEDSLISTEN-KØBENHAVN
Generalforsamlingen finder sted lørdag, den 24. marts, fra 10 til 17 i HK Hovedstadens lokaler, Artillerivej 30 (Svend Aukens Plads) på Islands Brygge.
Københavnsbestyrelsen foreslår følgende dagsorden for generalforsamlingen:
- Formalia
- Beretninger
- Bestyrelsen
- BR-gruppen
- Årsregnskab for 2012
- Årsplan for 2012
- Indkomne forslag
- Budget for 2012
- Valg
- Kasserer
- Fem øvrige medlemmer af bestyrelsen
- Revisor
- Eventuelt
Alle medlemmer af Enhedslisten i København har ret til at deltage i generalforsamlingen med såvel tale- som stemmeret. Medlemskab kan blive kontrolleret ved indgangen før udlevering af stemmekort.
FRISTER
Forslag, der ønskes behandlet skal være bestyrelsen i hænde senest otte dage før generalforsamlingen. Det sker ved at sende dit forslag til kontoret på kbh@enhedslisten.dk senest fredag, den 16. marts, klokken 10.00. Forslag, der indkommer senere end fristen, vil ikke blive taget i betragtning.
Der skal på generalforsamlingen vælges seks medlemmer af bestyrelsen: én kasserer og fem øvrige medlemmer. Ønsker du at stille op til en af disse seks poster, skal du indsende din opstilling senest onsdag, den 14. marts, klokken 10.00 til kontoret på kbh@enhedslisten.dk. Husk at vedlægge et vellignende billede. Din opstilling må max. fylde 750 tegn, incl. mellemrum. Opstillinger modtaget senere end fristen, vil ikke blive taget i betragtning.
Begge frister følger af vedtægterne: http://kbh.enhedslisten.dk/Vedtaegter
PAPIRERNE
Du kan finde papirerne her. Bestyrelsesopstillinger vil ligge på http://kbh.enhedslisten.dk/Generalforsamling-2012 hurtigst muligt efter opstillingsfristens udløb.
Forslag, der er indkommet fra øvrige medlemmer inden fristen den 16. marts, vil blive lagt på nettet senest mandag, den 19. marts. Alle generalforsamlingspapirer vil også blive udsendt per mail mandag den 19. marts i pdf-udgave.
Alle generalforsamlingspapirer vil ligge optrykt i mødelokalet.
FROKOST
Der vil blive organiseret frokost for deltagerne i generalforsamlingen. Selve deltagelsen kræver ikke tilmelding, men deltagelse i frokosten gør. Tilmelding til frokosten skal ske senest mandag, den 19. marts, klokken 12.00 til kontoret på kbh@enhedslisten.dk Der bliver serveret kaffe og te undervejs i generalforsamlingen uden beregning.
Du kan finde stedet for generalforsamlingen på http://g.co/maps/g9299 Metroen kører til Islands Brygge station, der ligger lige ved siden af. Busserne 5A, 12, 33, 77 og 250S kører alle tæt på.
Med venlig hilsen
KØBENHAVNSBESTYRELSEN